Viser opslag med etiketten lovsang. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lovsang. Vis alle opslag

tirsdag den 12. april 2016

Magnetisk pick-up i akustisk guitar

 DIY-mounted in an old but very well adjusted Washburn plywood Guitar given to me for free by a friend. #diy #guitar sounds just fine.



Jeg fik denne fine Washburn krydsfiner-guitar forærende af en ven, der skulle flytte - det er 5 år siden. Guitaren levede siden et uværdigt liv som lejrbåls/kanoturs/musiklokale-guitar på h.h.v. Friskolen og Solgården.

Men så fik jeg den ide, at forsøge at installere en Artec MSP-50 ENN Pick-up (til 29€) i den. Pickuppen er tydeligvis en efterligning af LR Baggs' fremragende M1-pickup.

Og hvordan lyder det så med en magnetisk pickup i en western-guitar. Rigtig fint til sammenspil, ikke spor elektrisk, ikke markant dårligere end skolens forskellige westernguitarer med piezo-pickupper i 3000 kr.-klassen. 



mandag den 5. maj 2014

Chordify - overraskende brugbar akkord-finder

Chordify gætter akkorderne til et youtube-klip - og rammer hæderligt, hvis man lige hurtigt skal lære sig en sang. Prøv det : www.chordify.net

Som det kan ses her, så kører youtube-videoen i øverste venstre hjørne mens chordify's akkorder kører forneden. Simpelthen elegant.

søndag den 28. juli 2013

Update vdr noder på iPad

Lidt ferie-surfing bragte mig lige forbi 3 spændende informationer vdr. noder på iPads og andre tablets:


1. Min foretrukne nodeapp til iPad, ForScore har (eller har fået?) indbygget en funktion til at scanne noder med front-kameraet, rette dem til i farve og form og gemme dem i ForScores bibliotek. Jeg har tidligere (i uvidenhed?) løst opgaven med papirsnoder udleveret af band-leaderen i sidste øjeblik med en særlig app. Workflowet er nu blevet fuldstændig sømløst - klik på kamera i ForScore, fotografer siderne og klik gem. Resten af bandet når ikke at opdage, hvad du laver!

2. Der er begyndt at ske noget på Android-fronten. For det første ser jeg jævnligt Android tablets til priser under 800 kr. !  For det andet er der dukket en app op, som kommer tæt på ForScore i funktionalitet, nemlig MobileSheets. Jeg har ingen Android tablet at lege med, så jeg kan kun støtte mig til producentens egne ord samt nogle anmeldelser. Men det ser lovende ud - og med en prisfaktor 4x er det værd at undersøge. Nogen, der kan låne mig en Android-tablet i nogle uger?



3. Jeg har fundet en blog, som giver nogle fremragende analyser af fordele og ulemper ved at benytte henholdsvis papir, iPad eller Android som sit nodemedie. Forfatteren er selv klassisk sanger. Siden bugner af vel-researchet information og relevante sammenligninger.


mandag den 8. juli 2013

iPad MINI som nodestativ - lækkert!

Jeg har nu haft lejlighed til at spille 12 jobs med iPad Mini som min nodeviser.
Lad mig allerede nu konkludere, at det fungerer fremragende!
Jeg vil i det følgende berøre disse detaljer:
1. Det visuelle: hvor forstyrrende er iPad'en for kontakten med tilhørerne, og hvor godt står noderne.
2. Det funktionelle: hvor let er iPad'en at forberede, bladre i og foretage pludselige, spontane ændringer med?
3. Forskellige strategier i forberedelsen - software anbefalinger.

1: Titelbilledet er et udklip af dette billede af scenen på Oaselejr Sjælland. Læg mærke til, hvor diskret min iPad er i sammenligning med de øvrige musikeres nodestativer som efter min æstetiske sans fylder alt for meget i scenebilledet. Desuden udgør de en barriere mellem musikeren og tilhøreren. Alene denne effekt mener jeg er motivation nok for at forsøge sig med noder på iPad, hvis man allerede har adgang til en!
M.h.t. nodernes læsbarhed: Jeg har tidligere læst noder fra en Retina-iPad. Det var bedre! (se tidligere blogindlæg herom). På Mini'en står noderne i normal størrelse hvis iPad'en vender på tværs (landscape). Til gengæld ser man kun øverste halvdel af et nodeark. Som bassist kan jeg nemt få en hånd fri til at tappe på skærmen. Men ellers kunne man overveje en bluetooth-pedal til at vende noderne. Man kan anvende hvad som helst som kan sende pgdn og pgup keyboardtryk til iPad'en, men AirTurn ser funktionel ud!
Vender jeg iPad'en på højkant (portrait) ser jeg en hel side, men i 70% størrelse. Er man som jeg en smule nærsynet, så fungerer det perfekt med iPad'en monteret på mikrofonstativet 40 cm fra øjnene. Jeg kan forestille mig, at denne løsning kan være anstrengende hvis man er langsynet, men burde virke med 2-styrke-briller eller næse-læse-briller. Selve opløsningen på iPad mini er fuldt ud tilstrækkelig til at læse node med både accenter og dynamiske tilføjelser.
Jeg bruger en iPad Mini holder fra iRig - den er let og fleksibel.

NB: hvis du nogensinde har oplevet at holde orkesterprøve om eftermiddagen (i dagslys) og så pludselig når det bliver alvor opdager, at der er MØRKT på scenen eller orkestergraven?? Prøv så at forestille dig, hvor lækkert det er at stå i mørket og læse baggrundsbelyste noder på en iPad!

2: Jeg har især anvendt app'en "ForScore" som jeg fik anbefalet af min ven Marius Thomsen. ForScore er egentlig bare en pdf-fremviser, men den har en række features som gør den særdeles egnet til at håndtere noder:
- Man kan særdeles let og hurtigt oprette en sætlise hvorefter man bladrer gennem siderne med taps eller swipes. Jeg brugte cirka 1/3 af den tid de øvrige musikere brugte på at lægge noderne i skiftende rækkefølger på de forskellige jobs. Sætlisten kaldes frem med et 2-finger-tap så jeg altid har hurtig adgang til et overblik samt til at springe i sætlisten, hvis vi beslutter os for at springe en sang over eller lignende.
- ForScore søger lynhurtigt i dine noder, hvis bandleaderen pludselig ønsker at spille en sang, der ikke var med i det oprindelige program.
- kan kan tilføje noter, streger o.s.v. med håndskrift eller fonts - dette foregår non-destruktivt, altså som et lag ovenpå nodefilen.
- man kan tilføje road-map-mærker således at du automatisk sendes rundt i gentagelser, DC al Coda og lignende konstruktioner. En smart detalje er at en lille cirkel hjælper dig med at finde det sted på den nye side, hvor du skal læse videre.
- herudover har ForScore en række musiker-features som jeg ikke har anvendt: metronom (med tap-tempo), stemmegaffel, tuner, beskæring og andre godter.

3. Hvis alle i bandet anvender ForScore er det et fantastisk værktøj, man kan dele sætlisterne og noderne med hinanden både med og uden personlige noder. Nye sange importeres let fra f.eks. Dropbox.
Hvis bandleaderen pludselig kommer med en ny sang eller et nyt arrangement på papir, så er dette dokumentscanner-program CamScanner din ven! Jeg lykkedes med at FOTOGRAFERE nodesiderne i relativt dårligt lys (scenelys) med iPad'ens indbyggede kamera og derefter lade CamScanner rette siderne op, gøre siden skarp i sort-hvid og gemme som pdf i min dropbox på 10 sekunder pr. side. Herefter importerede jeg siden i den aktuelle sætliste i ForScore og jeg var klar før de øvrige musikere (med papirsnoder) i bandet.
MEN MEN MEN
...hvad nu hvis nogle af musikerne synes ForScore er for bøvlet, dyr eller hvis de gerne vil anvende deres Android- eller Windows-tablets eller måske en ganske almindelig bærbar computer??

Jeg har udviklet en strategi til sådanne blandede-devices-situationer: Jeg "limer" jobbets noder sammen til een lang pdf-fil som hvert bandmedlem så åbner på et device efter eget valg. Dagens sætliste kan så passende lægges forres i filen. Bandmedlemmer uden computer eller tablet har udtrykt tilfredshed med denne løsning eftersom de meget nemt kan printe nodestakken ud derhjemme med et enkelt klik hvorefter noderne allerede ligger i den rigtige rækkefølge. Det er lidt papirsspild at printe en ny stak for hvert job, men hvis det virker og betyder at ingen klager over overgangen til digitale noder så...

Men hvordan limes pdf-filerne med noder så sammen til een lang fil? Jeg har hidtil anvendt Pdfx-viewer (på Windows) som får jobbet gjort men som er menu-styret og derfor lige kræver lidt indlæring.
For nylig har jeg opdaget programmet PdfMerge som tillader at opbygge din samle-fil ved at trække og slippe fra din mappe med noder. Ret enkelt og brugervenligt.

Hvordan digitaliserer du dine noder og gemmer dem som pdf?
- hvis du allerede har noden som Word, Musicator, Sibelius eller andet format som kan printes, installerer du en "pdf-printer" som lægger sig som en printer ved siden af dine øvrige printere, men som i stedet for papir producerer en pdf-fil.
- hvis du allerede har noderne på papir kan fotografere noderne med CamScanner som nænt ovenfor eller hvis du er så heldig at have adgang til en scanner f.eks. på dit arbejde kan man lynhurtigt få scannet en stor stak noder. Den besværlige del er at NAVNGIVE filerne. Dette er meget vigtigt, da det gør det meget hurtigt at søge i dine noder både i dropbox og i ForScore.

Jeg håber ovenstående kan være til inspiration og hjælp til musikere og band-ledere som overvejer at gå igang med digitale noder. God Bless!

Henrik

mandag den 20. maj 2013

Ipad4 vs Ipad mini - musik og lærerarbejde

Jeg har længe sværmet om min kones lækre iPad 4. Har også fået lov at låne den med på musik-job nogle gange. Det er fuldstændig fremragende at læse noder på retina-skærmen. Og med K&M's lækre mikrofonstativ-holder er noderne langt mere diskrete end med et almindeligt nodestativ og samtidig langt tættere på.

Jeg har også haft iPad'en med i skole og brugt den til mine personlige noter om forberedelse, evaluering m.v. mens min PC-laptop er bundet af at fungere som tavle sammen med lokalets Smartboard. Hvilken lettelse! Det lyder måske dumt at skulle have 2 computerdevices igang for at kunne undervise, men jeg har alt for længe lidt under afkrydsningsbøger og lommebøger som bliver væk og eleverne har for længe lidt under at jeg glemmer strukturen jeg har planlagt for dagens arbejde fordi den ligger på min PC bag ved tavleprogrammet som alle ser på Smartboardet.

Et aber-dabei er at iPad'en vejer 450 gram. Det er meget at gå rundt med i een hånd mens man taler eller lytter til eleverne. (Jeg vil senere komme ind på nogle fremragende on-the-fly evalueringsprogrammer, jeg har gang i. Alt protokol- og vurderingsarbejde automatiseret i en skøn og intuitiv lille (dyr) app: TeacherTool).
Jeg tror jeg vil tage skade af at gå rundt med en iPad 4 i venstre hånd hele dagen. Men måske er der håb:

Min søn har købt sig en iPad mini. Den har jeg heldigvis også fået lov at prøve. Til skolearbejdet er den fuldt ud lige så god som iPad 4'eren. Fin skærmstørrelse til noter, protokoller, evaluering og skal skærmen i en snæver vending vises på SmartBoardet, så er opløsningen trods alt 1024x768 ligesom projektoren.

Og iPad Mini'en vejer ingenting! Føles let som en paperback eller en Kindle i venstrehånd, jeg kan sagtens gå rundt med den hele tiden.

MEN er iPad Mini så anvendelig til noder? Det har jeg ikke haft lejlighed til at afprøve endnu. Den skal formodentlig monteres lidt tættere på øjnene - K&M er på banen med en særlig holder som desværre er i restordre.

Jeg vender tilbage med en update når mini'en er testet som nodeviser.

fredag den 19. oktober 2012

SOFA-lovsang 26.okt l 19

Velkommen igen til SOFA-lovsang i min sofa. Medbring godt humør, lovsangsglæde og evt. en sangbog. Vi mødes i sofaen kl. 19-20.30

mandag den 15. oktober 2012

BLOG: playing bass in a worhip band

Jeg kan godt lide mange af pointerne i denne blog om at spille elbas i kirken.
- Keep it simple
- Tag ansvar for beatet, overlad det ikke til trommeslager eller guitarist
- Brug en dyb tone (bund), men tilføj lidt distortion og treble for at blande bedre i mixet
- Øv med en metronom
- Lær sangene udenad

Der er meget mere guf, så læs endelig selv videre her
http://modernworshipdude.wordpress.com/2010/10/15/playing-bass-for-worship/


fredag den 6. april 2012

Det blev en TC BH500

Efter 4 jobs med TC's BH500 bastop har jeg besluttet at det bliver mit første valg et stykke ud i fremtiden. Efter at den skuffede lidt på en "kukkasse"-scene som de ofte er i danske forsamlingshuse har jeg nu fået den prøvet på både et stort sted med stort PA og høj scene og på nogle mere intime scener.

Lyden af kraftoverskuddet på 500 watt er skøn, og den gør præcist hvad man beder den om uden nogen form for tøven eller uld i bunden.
Betjeningen er okay (selvom jeg en overgang overvejede om de mere logiske knapper på RH750-serien var nødvendige og merprisen på 4000kr værd) - man finder 3 grundlyde og lægger dem i hvert sit preset. I live situationen regulerer man så efter behov og kan enten vælge at huske den nye indstilling eller at vende tilbage til den gamle. Presets er GENIALT når man som jeg skifter mellem kontra- og elbas 2-3 gange i hvert sæt.
Lydmulighederne er langt bedre end på min gamle Ashdown. Jeg har ikke meget forstand på compressorer, men denne her lyder bare godt og naturligt ved både let og ved stenhård kompression. "Tubetone" emulerer lyden af en hårdt presset rørforstærker. Jeg har aldrig haft en rørforstærker, men ca 50% tubetone lyder virkelig lækkert til min Sandberg elbas.

Jeg er stadig lidt i tvivl, om jeg skal køre linedriveren pre eller post - altså om lydmanden skal påduttes mit skift i tonekontrol, compression og gain eller om han bare skal have det rå signal fra basserne. En prof lydmand kan sagtens skifte mellem kontra- og elbas nede på pulten, men når vi er ude uden lydmand, vil jeg mene, det kan betale sig at lade mixeren stå neutralt og så lave 2 forskellige equalizings på TC-forstærkeren og sende dem til mixeren med "post" indstillingen. De lydfolk, jeg har spurgt til råds er ikke enige.

Den indbyggede tuner fungerer fint, men tvinger mig til at vende ryggen til publikum, så jeg vender nok tilbage til  stagetuner-typen igen. Jeg har bestilt en Korg Pitchblack+ hos Thomann, fordi den både fungerer som A/B-pedal og som mute og som tuner. Så kan min gode gamle Boss TU2 blive forfremmet til kirkejob-tuner :-)

Kort sagt, så er jeg blevet meget glad for min nye TC BH500, som jeg kører gennem et enkelt Ashdown 4x10 på de fleste jobs og 2 styks på de helt store jobs.

onsdag den 25. januar 2012

Tak til øster linnet og hans jørn østerby for en dejlig aften i hinandens og Guds nærvær

Hans jørn østerby og jeg var så heldige at blive inviteret til øster linnet kirke. På trods af håndboldherrernes kamp for semifinalepladsen var kirken fyldt af glæde og sangglade mennesker

torsdag den 29. september 2011

Father of Light - en ny Jesus Culture sang. Chords.



Jeg var til Jesus Culture lovsangsfest i Kolding i onsdags. Det var helt overvældende. Vi 1500 gæster bad for hinanden og folk blev helbredt i hobetal. Skræmmende og ærefrygtindgydende (eller "awesome" som westcoast-amerikanerene ynder at udtrykke det.

Specielt sangen "Father of Light" af Kim Walker rørte mig. Den er så ny at akkorder ikke findes på nettet endnu så vidt jeg kan se. Derfor kommer her en youtube af sangen samt min aflytning af tekst og akkorder.

Akkorderne kommer her:

Father of light - Kim Walker

 Intro :|Hm  |D/f#   |Asus|A    |:



          Hm    D/f#                        A
Like a flame, love burned in Your eyes
          Hm       D/f#                  A
Driving You to pay the greatest price
                      Hm    D/f#           A
You bought my life so i could be alive
               Hm G                F#7
Reflecting You,    reflecting love

                Em                     D/f#
Everything good comes from You,
             A
Father of Lights
       Em                   D/f#                                A
Your love will always pierce through the darkest night

                G                      D
Love has a voice Love has a name
     Hm     A
Jesus, Jesus
                    G                   D
Your love is a light filling my eyes
     Hm     A
Jesus, Jesus

Intro :|Hm |G   |Asus|A    |:

                   Hm          D/f#                    A
You bore the weight of death upon Your heart
             Hm       D/f#           A
Your last breath tore the veil apart
                 Hm       D/f#                A
You made a way for me to walk in grace
               Hm G                F#7
so I could love You, face to face


                Em                     D/f#
Everything good comes from You,
             A
Father of Lights
                     Em                   D/f#                   A
Your love will always pierce through the darkest night

                G                      D
Love has a voice Love has a name
     Hm     A
Jesus, Jesus
                    G                   D
Your love is a light filling my eyes
     Hm     A
Jesus, Jesus


D                        Hm 
I will never be the same
             A            D
Love has called my name
                         Hm           A
From the ashes I rise to proclaim
Hm            G
Your love is undefeated
D          A                  Hm
Forever You will reign
G       
Justice has won again

mandag den 13. juni 2011

SoundCloud

Faldt bare lige over et herligt lille værktøj på nettet når man skal dele optagelser med sit band/familie o.s.v.
www.soundcloud.com lader dig uploade op til 2 timers lyd og lader dine venner m.fl. streame det og evt. downloade hvis du tillader det.
Lyder det lidt ligesom myspace.com - det er det også, bare meget meget lettere at finde ud af. Myspace forsøgte at være både facebook, twitter, blog og ...soundcloud. Det lykkedes ikke særligt godt.
Derfor giver jeg nu SoundCloud et spin.
Check it out på www.soundcloud.com/henrikbay

søndag den 16. januar 2011

Dansk tekst til "Your love never fails"



Er der nogen, der vil hjælpe med at knække denne nød? Jeg elsker den sang og vil rigtig gerne synge den sammen med min menighed og helst på dansk. Originalen består hovedsagelig af direkte citater fra MSG-bibeloversættelsen. Derfor er versefødderne sære.
Alle forslag til forbedringer modtages med tak. Du er velkommen til at tage credit for hele oversættelsen, hvis min kan inspirere dig til at lave en, der fungerer.


Verse 1:
Nothing can separate
Even if I ran away
Your love never fails

I know I still make mistakes
But You have new mercies for me everyday
Your love never fails

Chorus:
You stay the same through the ages
Your love never changes
There maybe pain in the night but joy comes in the morning

And when the oceans rage
I don't have to be afraid
Because I know that You love me
Your love never fails

Verse 2:
The wind is strong and the water's deep
But I'm not alone in these open seas
Cause Your love never fails

The chasm is far too wide
I never thought I'd reach the other side
But Your love never fails

Bridge:
All things work together for my good (you make…)
1. vers
Intet kan skille mig
Fra dig Gud selvom jeg løb min vej
Evig kærlighed

Jeg ved jeg dummer mig
Men din nåde, den er ny hver dag
Evig kærlighed

Omkvæd:
Du er den samme alle tider
Kærligheden hører aldrig op
Efter smertefuld nat, trøster du i morgen


Når havet brøler vildt
Frygter jeg slet ingenting
For jeg ved at du elsker (mig)
Evig kærlighed

2. vers
Orkan og havdyb de skræmmer mig
Men du hvisker at du er hos mig
Evig kærlighed

Afgrunden er for bred
Jeg jeg troede aldrig jeg ku nå din fred
Evig kærlighed

Bridge
Alting virker sammen til min gavn (du lader…)

tirsdag den 7. december 2010

Ashdown 4x10

Jep - så fandt jeg også et Ashdown 4x10 i Den Blå Avis. Efter at have lånt et med på nogle jobs var jeg blevet ret vild med lyden af 4x10. Der ser ud til at være langt bedre overensstemmelse mellem scenelyden og hvad publikum oplever på jobs hvor jeg spiller rent baggear (sammenlignet med min trusty old Trace Elliott 1x15"). Og på jobs med stort PA giver 4x10 en dejlig klar og kontant bund på scenen. Jeg glæder mig til at spille et job, hvor det er oplagt at tage både mit eget og skolens 4x10 med. 8x10 ser nu ret awesome ud :-D
Her ses Tenni fra Hillsong United spille på Asdown 4x10 og en top mage til min. Hvad? Om jeg så også skal have en Stingray bas ligesom ham. Nix, kommer ikke til at ske. Jeg er en Fenderman som er i exil i Sandberg-land.

onsdag den 6. oktober 2010

Lækker live lyd!


Hvad er det lige ved dette mix, der giver mig en fornemmelse af at kunne høre og adskille alle instrumenterne - og samtidig fyldig, blød lyd? Trommerne står klart og crisp, vokalen er helt up-front. Bassen er alene i bunden. Alle 3 guitarer står adskilt og krystalklart.
Flot lavet, "Live lovsang".

onsdag den 22. september 2010

Ashdown ABM300evo

hmmm - jeg har længe sværmet for Ashdowns basheads - bl.a. fordi et af mine idoler "Tenny" fra Hillsong United bruger sådan en forstærker- og han har den lækreste bløde komprimerede sound på alle deres liveplader og DVD'er.
Nu fandt jeg så en gammel fætter (de nye hedder evoII og evoIII, så den må være mindst 8-9 år gammel) i den blå avis. Jeg prøvede den hos sælger på et Ampeg 4x10 500w classic hlf - som også var til salg. Det lød fantastisk, men jeg indså heldigvis at jeg aldrig får kræfter og ryg til at få det monster ud og ind af bilen.

men forstærkertoppen købte jeg. ABM-serien er Ashdowns pro-linie (og konfirmand-linjen hedder MAG) Og efter kort at have testet den på min egen Trace Elliott 15" højttaler er jeg ovenud begejstret. Meget meget mere styr over bunden end min trusty old Gallien-Krueger 400rb. Desværre er rør-preamp-røret i stykker, så kun solid-stade preamp-delen virker. Men jeg tror, jeg kan skifte det rør for 120 kr. Det bliver spændende. Genialt at man man mixe frit fra rør og solid-state indgangene.

men foreløbig er jeg begejstret og glæder mig til at få testet forstærkeren live.

torsdag den 17. juni 2010

1.krønikebog kap 25 - 1000 guitarakkorder :-)

Endnu engang sidder jeg og surfer rundt på Paul Baloches hjemmeside http://www.leadworship.com/ og finder endnu engang masser af guldkorn. Først vil jeg fremhæve denne lille videostump, som desværre har en misvisende titel. Den handler nemlig mest om, hvordan man bedst inspirerer og leder sit lovsangsband. Første krønikebog kap 25 beskriver i detaljer, hvordan lovsangstjenesten ved Salomos tempel var organiseret.


Næste guldkorn var nedenstående liste over åbne akkorder i G, D og A. Jeg lærte en hel del af at sidde og strumme mig igennem variationerne over D2, Dsus, D5, D6, Dmaj, D9 o.s.v. Herligt.

lørdag den 15. maj 2010

The everlasting Song by The Dawn

My friends from the danish worship band The Dawn did this beautiful piece. I especially love the lyrics, but their liveperformance on this tune took my breath too this spring. Way to go guys!! The song can be heard on The Dawns Myspace site

I don't think, the transcription is available anywhere else on the net, so I decided to upload it here on my blog .Blogger won't attach pdfs, so i enclose it as jpg-image.
I can't sing it in the original key of D, so I play it in C. Enjoy


søndag den 25. april 2010

Sandberg - omsider

Så fik jeg lavet de nødvendige aftaler via Den Blå Avis og fik set på et par brugte Sandberg basser. Jeg valgte denneher, fordi den er i fantastisk stand. Der er ikke en eneste ridse på den. Ikke engang de uundgåelige "skjorteknap"-ridser bagpå.
Efter en finjustering har den nu været med på et job med http://www.neanders.dk/ og en gudstjeneste i Skjern Valgmenighed. Og den lover godt. Jeg har indtil videre fokuseret på "Musicman" lydmulighederne med humbucker-pickup nær stolen og aktiv elektronik. Lyder perfekt punchy og dyb i Hillsong-inspirerede folk-rock numre, men måske lidt for nasal og pågående til gospel. Jeg vil eksperimentere mere med "jazzbass" indstillingerne hvor jeg bruger 2 single-coil pickups.

fredag den 9. april 2010

Lovsangslederens ressourcer online

Jeg faldt lige over denne herlige side hvor Lovsangslederen Paul Baloche ("Open the eyes of my heart Lord") deler ud af sin erfaring med at lede kirkens lovsang og uddanne nye lovsangsledere og musikere. Særdeles omfattende og lærerigt. Også nogle fine tanker om sangskrivning og dagbogs-vaner.
http://www.leadworship.com/

Jeg hedder Henrik Bay Møller og er lærer og musiker. Jeg er en del af jazzorkesteret Neanders, hvor jeg spiller kontrabas og synger. Orkeste...