onsdag den 22. september 2010

Ashdown ABM300evo

hmmm - jeg har længe sværmet for Ashdowns basheads - bl.a. fordi et af mine idoler "Tenny" fra Hillsong United bruger sådan en forstærker- og han har den lækreste bløde komprimerede sound på alle deres liveplader og DVD'er.
Nu fandt jeg så en gammel fætter (de nye hedder evoII og evoIII, så den må være mindst 8-9 år gammel) i den blå avis. Jeg prøvede den hos sælger på et Ampeg 4x10 500w classic hlf - som også var til salg. Det lød fantastisk, men jeg indså heldigvis at jeg aldrig får kræfter og ryg til at få det monster ud og ind af bilen.

men forstærkertoppen købte jeg. ABM-serien er Ashdowns pro-linie (og konfirmand-linjen hedder MAG) Og efter kort at have testet den på min egen Trace Elliott 15" højttaler er jeg ovenud begejstret. Meget meget mere styr over bunden end min trusty old Gallien-Krueger 400rb. Desværre er rør-preamp-røret i stykker, så kun solid-stade preamp-delen virker. Men jeg tror, jeg kan skifte det rør for 120 kr. Det bliver spændende. Genialt at man man mixe frit fra rør og solid-state indgangene.

men foreløbig er jeg begejstret og glæder mig til at få testet forstærkeren live.

Ingen kommentarer: