SOFA-lovsang udspringer af en oplevelse, vi havde i vores smågruppe
sidste vinter. Af forskellige årsager havde ingen forberedt noget
indhold til aftenen og der var et par sidste-øjebliks-afbud. Derfor blev
vi enige om at slå op i vores sangbog "Fællessang 3" og synge alle
sangene. Vi nåede kun 20-30 stykker, men gik alle hjem totalt høje af
helligånden og enige om, at det måtte absolut gentages.
Da
Kirkens ledelse så opfordrede til at nogle forsøgte at starte klynger,
eller "kirkegrupper" som det hedder her, kunne jeg pludselig se, at det
ville være oplagt med en klynge, hvor vi kunne mødes med det ene formål
at synge lovsange og salmer.
Samtidig har jeg den skumle
bagtanke, at klyngen også kan bruges til at afprøve egne sange og
oversættelser samt give unge musikere en chance for at være med til at
spille uden at stå overfor alle 300 i menigheden.
Vi har netop
aften haft vores første aften, og det var præcist så intimt og
opløftende som jeg havde håbet. Vi mødtes i mit hjem og nåede at synge
cirka 20 sange på halvanden time og drikke kaffe i een bagefter.
Og, som Arvid Asmussen er inde på på sin lovsangs-blog,
er det en øjenåbnende udfordring for den garvede lovsangsleder at lede 7
mennesker i lovsang i en sofa. Da står det fuldstændig knivskarpt hvad
der er autentisk og hvad der er pynt. Om jeg synger til Gud eller for
menneskers anerkendelse.
Jeg glæder mig allerede til næste gang.
"Jeg fryder mig over dig og synger lovsange til dig, for du er den almægtige Gud" (salme 9.3)
Henrik Bay