søndag den 28. september 2008

Classic bass n drums jazz

Scofield, Grainger og Chambers giver den gas i Scofields klassiske "Blue Matter". Det er musik fra fusionsjazzens frodige ungdom - og det her take var blandt det allerbedste.
Jeg elsker dynamikken og den måde de bruger deres musikalske overskud på at give tid, vente, lytte i stedet for at spille 100m skalafræs. Go Scofield.

søndag den 21. september 2008

First Lego League inspirationsmøde AU i Herning


Jeg var sammen med 3 af Lego Mindstorms-drengene til inspirationsmøde på Ingeniørhøjskolen/Århus Universitet i Herning.
En udmærket klimaforsker, Maiken Lykke Lolck, holdt et oplæg om iskerneboringer og klimaudvikling generelt. Lidt skuffende var det de samme udokumenterede pointer som Al Gore har forsøgt at sælge de senere år, dog fik jeg fat i 2 nyheder fra forskningsfronten:
1. Golfstrømmen drives ikke, som antaget, af temperatur/salt-forskelle i overflade og bund. Derfor er der ikke noget, der tyder på, at Golfstrømmen kan standse eller vende på kort sigt som følge af afsmeltning fra indlandsisen.
2. Danmark og Vesteuropa står ifølge de nuværende klimamodeller ikke overfor alvorlige klimatrusler de næste 100 år. Øget nedbør og en temperaturstigning på 3 grader er hvad det kan blive til.

Alt dette gør ikke First Lego League-opgaven lettere: Find et lokalt klimaforandringsproblem og foreslå en løsning. Vi lægger hovederne i blød.
Maiken Lykke Lolck kunne direkte adspurgt kun diske op med lidt vand i kælderen :-)

Vi knokler løs med robot-opgaven - jeg har fundet ud af at næsehjulet er mission-critical. Det skal være stift, letløbende og sidde centreret. Ellers skaber det ikke ensartet modstand og robotten kører ikke ens hver gang.

fredag den 12. september 2008

Aftenskating


Svend og jeg tog lige en hurtig aftensession på St. Nørgårdsvej. Skjerns bedste asfalt. Det lykkedes ikke at få taget nogle billeder af mig airborn, men her ses faktisk forspillet til en udmærket ollie. Nedenunder viser svend, hvordan det skal gøres.

onsdag den 10. september 2008

Lego Mindstorms Climate Connection






Så skal vi endelig igang med First Lego League. Jeg har fundet robot-opgaverne og bord-måtten på en sydafrikansk hjemmeside. De er åbenbart lidt foran dernede. Det bliver rigtig Sjovt