onsdag den 9. marts 2011

Dansk Naturjazz Reunion Concert d. 19 marts på VGT i Tarm kl. 13

En lille reklame: Mit første jazzband "Dansk Naturjazz" (aka MK-jazz) er blevet opfordret til at spille en reunion på Vestjysk Gymnasium. Vi sørgede for underholdning til fredagsøllerne på "Laugstuen" i Tarm stort set ugentligt gennem gymnasietiden. Det bliver spændende om koncerten kan lokke nogle af vore skolekammerater fra den tid frem af hulerne. Enjoy!!

søndag den 23. januar 2011

Smukke vinterflyvninger i haven og så CRASH

Smadrede min dejlige lille gule HobbyZone Champ (egentlig en Piper Cub) idag. Efter at have startet og landet adskillige gange i vore smalle have denne uge. Vejret har været perfekt flyvevejr med mindre end 2 sekundmeter hver dag denne uge.

Men efter en række perfekte flyvninger tænkte jeg at tiden var inde til at afprøve min drøm om at montere mit lille spy-kamera fra Aldi i maskinen. Det vejer 15 gram og selve flyvningen gik perfekt. Men men, under landingen mistede jeg kontrollen, panikkede og ramte med høj fart hushjørnet med vingeroden. Hovedvingen blev flået helt i stykker men resten af flyet var uskadt.

Men endnu mere ærgerligt. Kameraet havde fået afbrudt strømmen i crashet og derfor ikke gemt videofilen. SUUUK - det var ellers garanteret fede billeder af Spættevej set fra oven en smuk vintereftermiddag.

Men her ses altså resultatet af mit store crash og mine 2 seneste flyvninger. Ny vinge er bestilt, så jeg forventer at være airborn igen engang i næste uge.

søndag den 16. januar 2011

Dansk tekst til "Your love never fails"



Er der nogen, der vil hjælpe med at knække denne nød? Jeg elsker den sang og vil rigtig gerne synge den sammen med min menighed og helst på dansk. Originalen består hovedsagelig af direkte citater fra MSG-bibeloversættelsen. Derfor er versefødderne sære.
Alle forslag til forbedringer modtages med tak. Du er velkommen til at tage credit for hele oversættelsen, hvis min kan inspirere dig til at lave en, der fungerer.


Verse 1:
Nothing can separate
Even if I ran away
Your love never fails

I know I still make mistakes
But You have new mercies for me everyday
Your love never fails

Chorus:
You stay the same through the ages
Your love never changes
There maybe pain in the night but joy comes in the morning

And when the oceans rage
I don't have to be afraid
Because I know that You love me
Your love never fails

Verse 2:
The wind is strong and the water's deep
But I'm not alone in these open seas
Cause Your love never fails

The chasm is far too wide
I never thought I'd reach the other side
But Your love never fails

Bridge:
All things work together for my good (you make…)
1. vers
Intet kan skille mig
Fra dig Gud selvom jeg løb min vej
Evig kærlighed

Jeg ved jeg dummer mig
Men din nåde, den er ny hver dag
Evig kærlighed

Omkvæd:
Du er den samme alle tider
Kærligheden hører aldrig op
Efter smertefuld nat, trøster du i morgen


Når havet brøler vildt
Frygter jeg slet ingenting
For jeg ved at du elsker (mig)
Evig kærlighed

2. vers
Orkan og havdyb de skræmmer mig
Men du hvisker at du er hos mig
Evig kærlighed

Afgrunden er for bred
Jeg jeg troede aldrig jeg ku nå din fred
Evig kærlighed

Bridge
Alting virker sammen til min gavn (du lader…)

lørdag den 25. december 2010

millioner af dybfrosne mamutter i SIberiens sletter

Under læsningen af Frode Thorngreens fremragende halvvidenskabelige essay om syndfloden og de geologiske og paleontologiske data, der peger på at en sådan har fundet sted, lykkedes det mig omsider at google mig frem til noget billedmateriale fra internettet som dokumenterer, hvad Frode Thorngreen påstår i sin bog: at skeletter af mammut, næsehorn og stort set alle slags dyr bogstaveligt talt udgør Nordsibiriens slettejord. At det vælter op af jorden hver gang et nyt område smelter eller eroderes af en flod eller lignende. Mængderne er så enorme, at de kun lader sig forklare af en gigantisk naturkatastrofe. Læs iøvrigt selv: Frode Thorngreen: Syndfloden (Ordet og Israels forlag 1984)

tirsdag den 7. december 2010

Ashdown 4x10

Jep - så fandt jeg også et Ashdown 4x10 i Den Blå Avis. Efter at have lånt et med på nogle jobs var jeg blevet ret vild med lyden af 4x10. Der ser ud til at være langt bedre overensstemmelse mellem scenelyden og hvad publikum oplever på jobs hvor jeg spiller rent baggear (sammenlignet med min trusty old Trace Elliott 1x15"). Og på jobs med stort PA giver 4x10 en dejlig klar og kontant bund på scenen. Jeg glæder mig til at spille et job, hvor det er oplagt at tage både mit eget og skolens 4x10 med. 8x10 ser nu ret awesome ud :-D
Her ses Tenni fra Hillsong United spille på Asdown 4x10 og en top mage til min. Hvad? Om jeg så også skal have en Stingray bas ligesom ham. Nix, kommer ikke til at ske. Jeg er en Fenderman som er i exil i Sandberg-land.

torsdag den 7. oktober 2010

Endelig flyvevejr igen

Efter 3 ugers tortur med indendørs-flyvning og deraf følgende skader på flyene var det idag omsider igen vindstille og tørvejr (under 5 m/s!!), så Svend og jeg fik faktisk over 30 minutter i luften hver!
Svend fik luftet sin Piper Cub J-3 - en vidunderlig lille hyggeflyver der flyver godmodigt og tilgivende. Helt i modsætning til min Mustang P51 som skal styres hele tiden. Et øjebliks manglende koncentration eller (som idag) et sekunds blindhed fordi jeg fløj ind i solen - og BANG, så er jeg nede.

Men vi fik begge prøvet at starte og lande fra asfalt. Men det er hårdt arbejde at flyve Mustangen ned gennem en korridor af lygtepæle når turbulensen er kraftig som idag. Svend fik lavet en masse smukke landinger.

onsdag den 6. oktober 2010

Lækker live lyd!


Hvad er det lige ved dette mix, der giver mig en fornemmelse af at kunne høre og adskille alle instrumenterne - og samtidig fyldig, blød lyd? Trommerne står klart og crisp, vokalen er helt up-front. Bassen er alene i bunden. Alle 3 guitarer står adskilt og krystalklart.
Flot lavet, "Live lovsang".

Jeg hedder Henrik Bay Møller og er lærer og musiker. Jeg er en del af jazzorkesteret Neanders, hvor jeg spiller kontrabas og synger. Orkeste...