Scofield, Grainger og Chambers giver den gas i Scofields klassiske "Blue Matter". Det er musik fra fusionsjazzens frodige ungdom - og det her take var blandt det allerbedste.
Jeg elsker dynamikken og den måde de bruger deres musikalske overskud på at give tid, vente, lytte i stedet for at spille 100m skalafræs. Go Scofield.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg hedder Henrik Bay Møller og er lærer og musiker. Jeg er en del af jazzorkesteret Neanders, hvor jeg spiller kontrabas og synger. Orkeste...
-
Jeg hedder Henrik Bay Møller og er lærer og musiker. Jeg er en del af jazzorkesteret Neanders, hvor jeg spiller kontrabas og synger. Orkeste... -
Jeg fik idag lov at låne skolens Iconia med hjem. Med stor spænding gik jeg igang med at logge ind på mine forskellige sky-tjenester. Tr... -
Min søde og ganske computerkyndige svigerfar er uforvarende kommet til at "opgradere" sin stationære computer til Windows 10. De...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar